Ansøgningsskrivning er roden til alt ondt, eller noget i den stil.
Jeg er på jobsøgningskursus. En svær indrømmelse for mange af os, fordi det, selvom det ”ikke skal være sådan”, ligner en opsamling af dem, som ikke i første omgang klarede cuttet.
Jeg sidder omgivet af andre unge som alle har lange videregående uddannelser. De skal være her, ellers lukker dagpenge kassen i. En kasse som mange af os endnu ikke har bidraget nævneværdigt til, hvilket for mit eget vedkommende ikke gør følelsen bedre. Motivationen er som hos en flok modvillige kør, som for sidse gang, mod slutningen af sommeren, skal forlade marken for at tilbringe vinteren i staldens støvede mørke.
Vi skal lære at skrive ansøgning, et stykke skriv som i løbet af tid bliver stadig mere meningsløst. Et CV som beskriver vores fortidige bedrifter, og som ikke bliver længere i løbet af den uendelige ansøgningsproduktion.
“Hvorfor kan det tage mig en dag at skrive endnu en ansøgning, mens jeg andre gange kan arbejde 12 timer i streg, glemme frokost, aftensmad og at bekræfte min ledighed hos jobcenteret?”
Så er det det slår ned i mig – ”man skal bare bygge noget.” Hvorfor kan det tage mig en dag at skrive endnu en ansøgning, mens jeg andre gange kan arbejde 12 timer i streg, glemme frokost, aftensmad og at bekræfte min ledighed hos jobcenteret? Hvorfor har jeg i løbet af mine næsten 30 år tilbragt flere tusinde timer i ildelugtende øvelokaler bag trommerne, mens jeg finder det selvmordsberettigende at skrive hvor meget jeg brænder for at digitalisere regionens journaler i løntilskud?
Jeg ved, at når noget jeg har lavet bliver godt, er det fordi jeg bruger mange timer og gør mig umage, og det er fordi jeg er med til at bygge noget, skabe noget. Det motiverer som en i helvede.
Hvorfor bruger vi ikke de kloge hoveder der sidder rundt om mig til noget fornuftigt? Hvorfor laver man ikke jobsøgningskurset om til ”start dit eget kursus”. Hvorfor ikke lave en valgfri alternativ 6 ugers workshop om at lave sit eget projekt, virksomhed eller koncept om man vil. Her skulle kursisterne igennem en brainstorming workshop til udvikling af forretningskoncept. Der skulle undervises i hvordan man får sit eget CVR nummer og hvordan man laver sit regnskab. Det ville give mening.
Det ville måske ikke ender op med at alle fik sin egne virksomhed, men alle ville i løbet af de seks uger være ved at bygge noget. Der ville gå seks uger og alle ville have glem at spise, sove og skrive ansøgninger. Men jeg er temmelig sikker på at flere af os faktisk ville gå herfra med betydelig større selvtillid og gåpåmod, måske endda et nyt selvskabt job.
